Værd at vide inden du køber

Elcykler for alle

En E-Fly elcykel er en kvalitetscykel, der er nem at bruge og nem at vedligholde. Den er designet til det danske vejr og til dagligt brug. E-Fly er sammensat af kvalitets­komponenter og udstyret med en lang række funktioner, der sikrer dig en sikker og komfortabel køre­oplevelse.

Den populære E-Fly fås med front- eller centermotor og Designet spænder fra klassisk cykel­design til sporty design.

Smart praktisk og brugervenlig

Du vil føle det som et blidt skub, når den 250 W store motor hjælper til. På kontrolpanelet vælger du, hvor meget ekstra effekt/hjælp du skal bruge, alt afhængig af om du kører på flad vej eller i kuperet terræn.

En E-Fly el-cykel kræver hverken styrthjelm, forsikring eller kørekort, men giver frisk luft og god motion på en ny og sjov måde. Vi anbefaler dog brug af cykelhjelm for at højne din sikkerhed på turen.

Dansk design og høj sikkerhed

E-Fly er dansk design af høj kvalitet. Alle el-cykler testes og kontrolleres nøje inden de sendes på gaden. E-Fly er produceret med det danske klima for øje, hvorfor der er lagt særlig vægt på skjulte kabler, holdbare kontakter og batterier med lang levetid.

VIDEO-BRUGERVEJLENINGER

Din E-Fly el-cykel har et brugervenligt betjeningspanel, der kan betjenes med begge hænder på styret.
Panelet har masser af nyttige funktioner, der gør din cykeltur til en fornøjelse.

Display og betjeningspanel DP 10

Monteret på: AGT, Deluxe

3-trins hjælpefunktion,triptæller, total kilometer, fartmåler, batteriindikator, restdistance, lysautomatik, S-knap med starthjælpfunktion, gå-funktion.

Display og betjeningspanel DP 16

Monteret på: M25+, M25, M16 intube, AGT+, City M25

3-trins hjælpefunktion,triptæller, total kilometer, fartmåler, batteriindikator, restdistance, lysautomatik, S-knap med starthjælpfunktion, gå-funktion.
Se video

Herre V24 Comfort // Betjeningspanel DP 06

4-trins hjælpefunktion, batteriindikator, lysautomatik, on/off og lysfunktion i samme tastatur

Centermotor eller frontmotor?

Som navnet siger, er centermotoren placeret centralt på elcyklen, hvilket giver en god balance. En centermotor er normalt kraftigere end en frontmotor. Du skal træde lidt hårdere for at få motorhjælp, men får til gengæld godt med hjælp.

Frontmotoren vejer mindre end centermotoren, og elcyklens samlede vægt er derfor også lavere end en elcykel med centermotor. Frontmotoren har ikke så voldsom trækkraft, men rigeligt til de 25 km/t. En elcykel med frontmotor er nem at servicere, da det i princippet er en normal cykel, med påmonteret motor.

Udvendigt ellerindvendigt gear?

Udvendigt gear har mindre friktion, og kræver mere vedligeholdelse. Indvendigt gear har mere friktion, men er stort set vedligeholdelsesfrit.

Hvor langt kan en elcykel køre?

Det afhænger af batteriets størrelse (watt/Ah), terrænet, årstiden, personvægten, og hvor meget du selv træder i pedalerne. Til de fleste cykler, kan du tilkøbe et kraftigere batteri med længere rækkevidde.

kan elcyklen køre uden strøm?

Ja, elcyklen er nem at køre uden brug af elmotor. Du kan vælge at cykle uden elmotor for motionens skyld, eller for at spare på strømmen, og kører du tør for strøm, kan du sagtens køre videre. Der er back-up på lyset til 2-3 timers kørsel (afhænger af model).

Hvad koster det at oplade en elcykel?

Det koster lige under 1 kr. at oplade elcyklen. Prisen afhænger af størrelsen på batteriet og prisen på strøm.

Hvor hurtigt kan en elcykel køre?

Efter EU-lovgivning må en elcykel kun hjælpe op til 25 km/t, hvorefter elmotoren slår fra.

Hvor lang er batteriets levetid?

Et batteri kan klare omkring 500 fulde opladninger. Et batteri, der kan køre 80 km på en
opladning rækker altså til cirka 40.000 km. Batteriet tager ikke skade af, at du lader det ofte og i kort tid. E-Fly giver 2 års garanti på batteriet.

Hvilken kørestilling er optimal?

Vælg en oprejst kørestilling, hvis du skal bruge cyklen til fornøjelsesture og gerne vil følge med i omgivelserne. Vælg en mere foroverbøjet kørestilling, hvis du skal bruge cyklen til transport til og fra job. Dermed får du en mere sporty kørestilling og et bedre tråd i pedalerne.

Certificeret forhandler

Selvom en elcykel på mange måder ligner en almindelig cykel, er den udstyret med teknologi, der stiller krav til cykelhandleren – både hvad angår rådgivning, salg og service. Vi er derfor E-Fly certificeret, så du sikrer dig kvalitet og tryghed hele vejen igennem.

1) Justerbart styr

Du kan nemt og hurtigt justere styret for optimal kørestilling (på udvalgte modeller).

2) Betjeningspanel og display

Betjeningspanelet er overskueligt og nemt at betjene. Du kan betjene det med begge hænder på styret, hvorved sikkerheden er i top.

3) For- og baglygte med automatisk tænd/sluk

Flere modeller af E-Fly er udstyret med for- og baglygte, der tilmed har automatisk tænd- og slukfunktion.

4) Frontmotor

Frontmotoren er en lydsvag motor med indbygget planet gear for at sikre overskud og trækkraft til lange seje bakker. Motoren er på 250W og trækkraften fra 35 Nm til 45 Nm afhængig af model. Forhjulsmotoren er stort set vedligeholdsfri.

4) Skivebremse

Med skivebremse får du optimal bremseeffekt, uanset vejrforhold. Der findes to typer skivebremser, en hydraulisk og en mekanisk. Den hydrauliske aktiveres med flydende væske, der løber i en slange. Det kræver færre kræfter at aktivere en hydraulisk bremse. Den mekaniske skivebremse aktiveres via et kabel med en stålwire fra bremsegreb til bremsen.

4) Rullebremse

Shimano rullebremse kombineret med Shimano fodbremse, er en vedligeholdelsesfri bremse.

5) V-bremse

Kraftig fælgbremse monteret på forhjulet kombineret med Shimano fodbremse giver en god og sikker bremseeffekt.

6) Fodbremse

7) RPM sensor

RPM-sensoren med 12 magneter, sikrer en behagelig kraftoverførsel.

7) BB sensor

Indbygget omdrejningssensor og belastningsmåler, der sikrer, at energien bruges optimalt. Herved øges række­vidden.

7) Centermotor

Lydløs, kraftfuld og kompakt motor med indbygget omdrejningssensor og belastningsmåler, der optimerer rækkevidden. Centermotoren har den fordel, at trækket kommer via kæden til baghjulet, som på en ordinær cykel. Motorens lave placering giver et lavt tyngdepunkt så den ekstra vægt fra motoren ikke mærkes og de gode køreegenskaber bevares. Motoren er på 250W og trækkraften er 65-80 Nm afhængig af model og gearvalg på cyklen.

8) Punkterings-beskyttelse i dæk

E-Fly er udstyret med kvalitetsdæk, med lav rulle-modstand, samt punkter-hæmmende indlæg, som sikrer dig den bedste køreoplevelse.

9) Udvalgte cykler leveres med lås

10) Robust bagagebærer

11) Aflåseligt batteri

Batteriet kan låses fast, så det er tyveri­sikret.

12) Affjedring i sadelpind og forgaffel

Med affjedring i sadelpind og forgaffel er kørekomforten i top (på udvalgte modeller)